Smukke fødder til sommer

Fodhælkur1

 

Der findes mange tip til at gøre fødderne sommerklar, men her kommer mit tip som jeg faktisk har stjålet fra pudderdåserne.

Drop badesalten, fodbadet, og pimpstenen, da dette kun hjælper på sjælen, og ikke på den hårde hud. Faktisk kan pimpsten og rivejern med tiden stimulerer huden til at danne mere hård hud. Hvilket jo er det vi prøver at bekæmpe 🙂

Hvis man ikke må bruge fodbad og rivejern, hvad må man så tænker du ?

Svaret er simpelt, brug en gryde svamp i badet, med den grove side og en creme med et højt indhold af cabamid. ( gerne over de 15 % )

Den bedste jeg kender og selv bruger, er matas fod og hæl kur. Den indeholder ifølge matas 25 % carbamid. Det er en meget fedtet creme, så jeg fortrækker at bruge den om natten med et par sokker ovenpå.

Carbamid har den egenskab at det kan binder fugt i huden, men når man kommer et stykke over de 10%, kan carbamid også eksfolierer huden. Læs mere om eksfoliering her.

Brug cremen 1 – 2 gange dagligt, og skrub blidt fødderne når du er i bad, så vil du efter 4 – 8 uger se gode resulater.

Hvis den hårde hud er meget slem, så kontakt en fodterapeut og få hjælp til at starte med.

PS. Jeg har før skrevet at man skal undgå krukker. Læs om hvorfor her

Men i dette tilfælde gør det ikke så meget, da de ingredienser, som skal gøre magien på mine fødder, ikke har så meget imod lys og luft, som andre ingredienser. Jeg ønsker dog stadig at matas putter dette fantastiske produkt, på tube eller pumpe, da dette er mere hygiejnisk


Hvordan plejer du dine fødder?

Eksfolier huden

pc765_2

At eksfoliere huden vil sige at fjerne de døde hudceller. Når dette gøres vil en blødere, klarere og med tiden mere jævn hud fremkomme. Eksfoliering kan også hjælpe på uren hud.

Der findes primært 2 forskellige måder at eksfoliere huden på. Den ene er kemisk peeling mens den anden er mekanisk peeling.

Mekanisk peeling forgår ved, at du køber en form for gel eller creme, som er tilsat små korn, som sliber huden, når man kører hen over den. Huden vil føles meget glat og ren efter en skrubbetur, da alle hudens døde celler nu er skrubbet væk. Skrubbe cremer kan ikke opstramme eller forfine dine porer, da den kun virker på overfladen (Bemærk: AHA eller BHA syre er meget bedre og mildere for huden).

Om kornene kommer fra Afrika, Chile, Kina eller Danmark er et fedt. De gør alle det samme for din hud – nogle mere agressivt end andre.

Hvis du vælger en skrubbecreme, er det vigtigt at du er meget, meget forsigtig, når du skrubber, da du nemt kan komme til at ridse huden og skabe inflammation i huden. Vælg dem med meget små korn – eller endnu bedre en fiberklud! Den er meget mildere ved huden. Læs hvorfor her.

Kemisk peeling forgår ved at du påfører huden en gel eller creme der ved hjælp af noget syre, fjerner de døde hudceller. Jeg ved godt, at det med syre kan virke lidt skrammene, men det er en virkelig god måde at eksfoliere huden på. De mest kendte og gennemtestede syre på markedet er AHA og BHA.

De mest brugte former for AHA syrer hedder glycolsyre og lactic acid. Der findes andre former for AHA, men de bliver ikke brugt så tit, og de har heller ikke så meget dokumentation på sig som de 2 andre.

BHA-syre findes der kun en af – nemlig salicylsyre.

Både AHA og BHA syre skal have en PH værdi mellem 3–4 for at kunne virke efter hensigten. Kommer PH-værdien under 3, er der store chancer for, at produktet vil irritere huden. Og hvis PH-værdien kommer over 4 begynder syren at miste sin kraft. Desværre er producenten ikke forpligtet til at oplyse PH-værdien, så ønsker du ikke selv at stå med en PH strip i hånden nede i matas, så kan du altid tjekke min gode produkter liste, hvor alle produkterne har den rigtige PH værdi 🙂

Forskellen på AHA vs. BHA, er at AHA kun eksfolierer på overfladen af huden, mens BHA kan gå igennem olie og derved eksfoliere nede i porerne. Som hovedregel siger man at folk med fedtet hud og tendens til bumser, har bedst af BHA-syre, mens folk med ujævn hud og solskader får bedst resultater med AHA-syre. Der kan dog sagtens være tilfælde, hvor det er omvendt. Her må man prøve sig frem og se hvad man bedst kan lide.

AHA-syre fungerer bedst, hvis den har en procent mellem 4 og 10. Mens BHA fungere bedst mellem 0,5–2 %.

AHA- og BHA-produkter kan bruges 1–2 gange dagligt eller et par gange om ugen. Her må man eksperimentere lidt selv. Pas dog på ikke at overdrive!

Tegn på over-eksfoliering: rødme, røde pletter, irritation, og tørhed.

AHA- og BHA-produkter skal altid lægges på før creme, olie eller serum. Produktet skal ikke vaskes af.

“Gode produkter liste” er blevet opdateret

DSC_0250


Så er min liste over gode produkter blevet opdateret, hele 7 nye er kommet til

Produkter til læberne

For at komme på denne liste skal alle produkterne indeholde ingredienser, som publiceret forskning har vist hjælper læberne/huden. Irriterende ingredienser som parfume og æteriske olier må ikke være tilstede eller kun i meget små mængder

  • Matas solstift faktor 30, 15 g ca. 30 kr.
  • Matas læbe balsam spf 25, 10 ml. ca. 30 kr.
  • Decubal lib balm 30 ml ca 60 kr. Læs anmeldelse her.
  • The Body Shop Cocoa Butter Lip Care Stick, 8 ml. ca. 60 kr. – med parfume.
  • The Body Shop Aloe Lip Treatment 8 ml. ca. 60 kr. – med parfume
  • Mac Lip conditioner 15 ml, for ca 150 kr. – med parfume
  • A-Derma Intense Repair Lip Balm 80 kr.