"Gode produkter liste" er blevet opdateret

Eksfolier huden

pc765_2

At eksfoliere huden vil sige at fjerne de døde hudceller. Når dette gøres vil en blødere, klarere og med tiden mere jævn hud fremkomme. Eksfoliering kan også hjælpe på uren hud.

Der findes primært 2 forskellige måder at eksfoliere huden på. Den ene er kemisk peeling mens den anden er mekanisk peeling.

Mekanisk peeling forgår ved, at du køber en form for gel eller creme, som er tilsat små korn, som sliber huden, når man kører hen over den. Huden vil føles meget glat og ren efter en skrubbetur, da alle hudens døde celler nu er skrubbet væk. Skrubbe cremer kan ikke opstramme eller forfine dine porer, da den kun virker på overfladen (Bemærk: AHA eller BHA syre er meget bedre og mildere for huden).

Om kornene kommer fra Afrika, Chile, Kina eller Danmark er et fedt. De gør alle det samme for din hud – nogle mere agressivt end andre.

Hvis du vælger en skrubbecreme, er det vigtigt at du er meget, meget forsigtig, når du skrubber, da du nemt kan komme til at ridse huden og skabe inflammation i huden. Vælg dem med meget små korn – eller endnu bedre en fiberklud! Den er meget mildere ved huden. Læs hvorfor her.

Kemisk peeling forgår ved at du påfører huden en gel eller creme der ved hjælp af noget syre, fjerner de døde hudceller. Jeg ved godt, at det med syre kan virke lidt skrammene, men det er en virkelig god måde at eksfoliere huden på. De mest kendte og gennemtestede syre på markedet er AHA og BHA.

De mest brugte former for AHA syrer hedder glycolsyre og lactic acid. Der findes andre former for AHA, men de bliver ikke brugt så tit, og de har heller ikke så meget dokumentation på sig som de 2 andre.

BHA-syre findes der kun en af – nemlig salicylsyre.

Både AHA og BHA syre skal have en PH værdi mellem 3–4 for at kunne virke efter hensigten. Kommer PH-værdien under 3, er der store chancer for, at produktet vil irritere huden. Og hvis PH-værdien kommer over 4 begynder syren at miste sin kraft. Desværre er producenten ikke forpligtet til at oplyse PH-værdien, så ønsker du ikke selv at stå med en PH strip i hånden nede i matas, så kan du altid tjekke min gode produkter liste, hvor alle produkterne har den rigtige PH værdi 🙂

Forskellen på AHA vs. BHA, er at AHA kun eksfolierer på overfladen af huden, mens BHA kan gå igennem olie og derved eksfoliere nede i porerne. Som hovedregel siger man at folk med fedtet hud og tendens til bumser, har bedst af BHA-syre, mens folk med ujævn hud og solskader får bedst resultater med AHA-syre. Der kan dog sagtens være tilfælde, hvor det er omvendt. Her må man prøve sig frem og se hvad man bedst kan lide.

AHA-syre fungerer bedst, hvis den har en procent mellem 4 og 10. Mens BHA fungere bedst mellem 0,5–2 %.

AHA- og BHA-produkter kan bruges 1–2 gange dagligt eller et par gange om ugen. Her må man eksperimentere lidt selv. Pas dog på ikke at overdrive!

Tegn på over-eksfoliering: rødme, røde pletter, irritation, og tørhed.

AHA- og BHA-produkter skal altid lægges på før creme, olie eller serum. Produktet skal ikke vaskes af.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Gode produkter liste" er blevet opdateret