Hvilken rækkefølge?

Skal du skifte hudpleje om vinteren

 

3381226-sne

Skal du skifte produkter bare fordi vejret skifter? Det hurtige og enkle svar er. Ikke hvis din hud ikke kræver det. Hvis din hud føles og ser behagelig ud som den plejer, er der ingen grund til at skifte produkter. Så kig og lyt til din hud. Føles den lidt tør og stram, ser den måske lidt grå og trist ud, ja så kan det være en ide at skifte til de lidt federe produkter. Men gå nu ikke i panik, og styrt ud og køb en masse forskellige nye produkter til din hud. Mange gange kan det bare være et enkelt produkt som skal skiftes her i den kolde tid.

Et godt forsøg kunne være at skifte din renseskum ud med en rensemælk eller en renseolie, som ikke fjerner helt så meget fedt væk fra huden som en skum gør. To gode bud kunne være

 

– Aloe Calming facial cleancer fra body shop uden parfume ca 95 kr for 200 ml

– Liquid Facial Soap Extra Mild fra clinique uden parfume ca 180 kr for 200 ml

 

Husk at bruger du makeup kan det være en ide at bruge en mild fiberklud til at fjerne rensecremen med, da rensecreme/olie har lidt svære ved at fjerne makeup end renseskum har. Læs 4 grunde til at vælge kluden her. 

 

Du kan også bare prøve at smøre et par dråber madolie under din creme/solcreme. Du kan bruge alle slags olier som eksempelvis, tidsel, hybenkerne, mandel, kokos eller vindruekerneolie. I superbrugsen kan man også få små flasker på 100 ml med forskellige slags olier til 20 kr. De er super fine at hælde af, og så ser de lidt pænere ud end hvis der står en kæmpe flaske madolie ude på dit badeværelse. Læs mere om olier her. Du kan også bruge olen til at rense dit ansigt med. Læs mere her. 

 

Hvis ingen af disse ting hjælper på den tørre hud, ja så kan det godt være man skal overveje en lidt federe creme.

Her er et par bud.

Creme med solfaktor

Clinique sun spf 30 body creme uden parfume. Ca 215 kr. Cremen kan sagtens bruges i ansigtet. Faktisk er denne creme præsis den samme creme, som Clinique sun spf 30 face creme, der også koster 215 kr men til gengæld inderholder den kun 50 ml. hvor body cremen indeholder 150 ml. Cremen er fyldt med antioxidanter.

– Matas Ansigts sol creme spf 15 og 30, 80 ml ca 70 kr fås med og uden parfume. Pris venlig og med lidt vitamin E, og hyaluronsyre.

– The bodyshop Aloe soothing moisture lotion uden parfume ca 145 kr for 50. Indeholder lidt antioxidanter og aloe vera.

Creme uden solfaktor

– Matas natcreme den lyserøde 80 ml ca 60 kr med parfume. Det er en meget imponerende creme matas stiller op med her. Både sheabutter, E vitamin, glycerin, Ceramide 3 og Kamille er der blevet plads til. Ingredienser som tør hud virkelig kan få glæde af. Eneste minus er den lille mængde parfume som er i cremen.

– A-DERMA EXOMEGA Creme uden parfume ca 60 kr. for 50 ml på apoteket. Indeholder vegetabilske olier samt havre, som har en dokumenteret effekt på rød og irriteret hud.

– A -Derma A-DERMA EPITHÉLIALE A.H: uden parfume ca 100 kr på nettet. Indeholder holder de kendte ingredienser fra den originale A -Derma creme samt lidt hyaluronsyre

– Paulas choice Skin recovery Hydrating Treatment mask 150 kr for 118 ml. Bruger personligt selv denne maske hver dag som en almindelig creme, under min solcreme. Cremen indeholder lidt antioxidanter i form af E og A vitamin, samt nogle gode fugt givende ingredienser. For mig er denne maske det perfekte valg, da den bare giver min hud den perfekte mængde fugt.

PS. Hvis du har en solcreme som du er glad for, kan du også prøve at smøre en creme eller olie i ansigtet før solcremen, for at se om den kombination virker før du investere i en ny sol creme.

Skifter du hudpleje når vejet skifter, eller har du andre fif, så skriv endelig og del din viden med andre. God dag M.V.H. Henrik

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilken rækkefølge?