“Gode produkter til alle liste” opdateret for 2. gang

DSC_0250

Så er listen med gode produkter igen blevet opdateret. Hele 8 nye er kommet til. Alle produkter opfylder stadig alle mine krav, som er: alle produkterne skal indeholde ingredienser, som publiceret forskning har vist hjælper huden. Irriterende ingredienser som parfume, alkohol og æteriske olier må ikke være tilstede – eller i hvert fald kun i meget små mængder. Udover dét, så er listen også blevet finpudset lidt, så den er blevet en del mere overskuelig. God fornøjelse:)

 

1) Face Factor Face + Neck SPF 30 ca. 110 kr. for 60 ml. på ebay – Creme med faktor 30, fyldt med gode antioxidanter.

2) Elisabeth Arden: Ceramide Capsules Daily Youth Restoring – Serum Kapsler fyldt med hudreparerene ingredienser, som kan hjælpe den tørre hud.

3) Estee Lauder: Advanced Night Repair Concentrate Recovery Boosting Treatment med parfume ca. 600 kr. for 30 ml. – Fyldt til randen med massere af hudguf.

4) Matas natur: rense mælk uden parfume. Ca. 70 kr. for 200 ml. – Prisvenlig god rens til den lidt tørre hud.

5) Decubal Ecological Cleansing milk uden parfume ca. 100 kr. for 200 ml. – Prisvenlig god rens til den lidt tørre hud.

6) Decubal Ecological Night Cream uden parfume ca. 120 kr. for 50 ml. – God creme, med nogle gode hudreparerende ingredienser.

7) Estee Lauder Resilience Lift Extreme Ultra Firming Mask Med parfume ca. 350 kr. for 75 ml. – Kan ikke firme noget som helst, det er der intet der kan 🙂 Men det er en fremragende fugtmaske fyldt med gode fugtbindene ingredienser. Vil du have fuldt udbytte af masken, så sov med den i stedet for din creme, når du føler huden har brug for et ekstra boost.

8) Acne Solutions Oil-Control Cleansing Mask uden parfume ca. 200 kr. for 100 ml. – God lermaske til at absorbere fedt fra dit ansigt.

Anmeldelse af Decubal 2 in 1 face cream for men

Resource.aspx

 

Engang imellem støder jeg ind i produkter, som både glæder og overrasker mig.

Decubal 2 in 1 face cream for men, er sådan et produkt. Det indeholder blandt andet hudidentiske ingredienser, som hjælper med at give og holde på fugten, i form af hyaluronsyre, ceramide, glycerin og cholesterol. Udover dét, så indeholder den antioxidanter, som beskytter huden, i form af shea butter, mandelolie, vitamin E, og aloe vera.

Det er en meget tynd creme, næsten flydende. Den er pakket lys og lufttæt, i en pumpe der sørger for at hele produktet kommer op.

Dette er nok et af de bedste produkter, hvor der står mand på, som jeg har set til dags dato. De fleste mande produkter er altid fyldt med alkohol, mentol, eller andre hudirriterende ingredienser – men ikke den her. Den er endda uden parfume!

Hvis bare alle firmaer gad at lave hudpleje produkter, fyldt med ingredienser som den her, så var der slet ikke brug for mig:)

Produktet egner sig nok bedst til den lidt tørre hudtype, personligt syntes jeg den var lidt fedtet på min hud. Cremen koster 100 kr. for 50 ml. på apoteket.

Det kan i øvrigt sagtens bruges af kvinder, da mænd og kvinders hud skal have præcis de samme ingredienser, i form af:

  •  Antiinflammatoriske ingredienser, som bekæmper inflammation i huden. Kan eksempelvis være aloe vera, kakaosmør eller kamille.
  • Antioxidanter (som beskytter huden). Kan eksempelvis være. Grøn te, olivenolie, vitamin E eller C.
  • Celle reparerende ingredienser (skin-identificer ingredients) (som reparerer huden). Kan eksempelvis være Glycerin Ceramide 1,2,3,4,5,6 eller Cholesterol.
  • Celle kommunikerende ingredienser (som får cellerne til at arbejde hurtigere og opfører sig yngre). Kan eksempelvis være A vitamin, B3 vitamin eller peptides.


Rigtig god dag.

Mvh. Henrik, stifter af Theangrybeautynerd.dk

Anmeldelse af Clinique Clarifying Lotion Mild

clq_6044_250Forskning har vist at en af de bedste måder at eksfolierer huden på er ved hjælp af kemisk peeling, som i de fleste tilfælde kan bestå af enten AHA eller BHA syre. Disse syre kan komme i enten creme, lotion, gel eller flydende form, Ligesom en toner. Du kan læse meget mere om AHA/BHA her. https://theangrybeautynerd.bloggersdelight.dk/2013/05/eksfolier-huden/

Du kan få en del gode AHA produkter her hjemme, mens BHA produkter er noget du skal kigge langt efter. Enten er de fyldt med alkohol, eller parfume, eller også har de ikke den rigtige PH værdi, som er nødvendig for en mild og sikker eksfoliering.

Clinique Mild Clarifying Lotion er en af de gode af slagsen, den har en konsistens som en toner, den er uden alkohol og parfume. Dens Ph værdi ligger på omkring 2,9, hvilket vil sige at den kan eksfolierer huden ordenligt. Kilde: http://www.paulaschoice.com/beautypedia-skin-care-reviews/by-brand/clinique/_/Mild-Clarifying-Lotion

Med en salicylsyre koncentration på 0,5 % er dette et rigtig godt produkt at starte ud med, hvis man ikke har prøvet kemisk peeling før. Produktet påføres efter rens, og altid før creme, serum eller solcreme. Produktet skal ikke vaskes af igen. Start ud med at bruge det hver aften i en uge eller 2, hvis der ikke sker nogen forbedring så prøv også at bruge det om morgnen. Hvis tørhed eller irritation forkommer, så skru ned for brugen.

Den er perfekt til alle hudtyper der bare har lidt bumser eller hudorme. (også til mænd med indgroede hår) Men har man svære akne, med daglige nye bumser og hudorme, så skal man nok op i en højre koncentration af salicylsyre (BHA) som f.ex 1-2 %. jeg kender kun to mærker der føre sådanne produkter, til en god pris, uden irriterende ingredienser som citrus, eukalyptus, parfume, eller alkohol. Det ene er Danish skin care, mens det andet er Paulas choice, som har rigtig mange muligheder at vælge imellem.

Vær opmærksom på at Denne Clarifying Lotion fra clinique er den eneste af de 5 Clarifying Lotion, som kan bruges, de andre 1,2,3,4 plus dem til mænd, indeholder alt for meget alkohol ( alkohol udtørre, skader colagenet, cellerne, og gør at huden har svære ved at hele sig selv, det videnskabeligt bevist, af uafhængige forskere rundt om i verden)

Kilde: Pudderdåserne, Danish skin care, og beautypedia. http://www.paulaschoice.com/cosmetic-ingredient-dictionary/definition/absorbent/alcohol

Sources: “Skin Care—From the Inside Out and Outside In,” Tufts Daily, April 1, 2002; eMedicine Journal, May 8, 2002, volume 3, number 5, www.emedicine.com; Cutis, February 2001, pages 25–27; Contact Dermatitis, January 1996, pages 12–16; and http://pubs.niaaa.nih.gov/publications/arh27-4/277-284.htm).

Clarifying Lotion Ingrediensliste
Water, Butylene Glycol, Biosaccharide Gum – 1, Hydroxypropyl Cyclodextrin, Salicylic Acid, Aloe Barbadensis Leaf Powder, Arginine, PEG-10 Soy Sterol, Ceteth-20, Panicum Miliaceum (Millet) Seed Extract, Dimethicone, Ceteth-2, Bis-PEG-18 Methyl Ether Dimethyl Silane, Cetyl Alcohol, Phenoxyethanol, Green 5, Yellow 10

Bruger du kemisk peeling, eller har du spørgsmål til emnet, så skriv endelig 🙂

Er aftersun-produkter nødvendige?

16497-ProductPage_350x262.pngNår solen titter frem, kommer de forskellige mærker frem med deres varianter af solcremer. De bliver tit fuldt op af forskellige aftersun produkter, som producenterne mener vi bare bør eje. Men er aftersun produkter virkelig nødvendige, eller er det bare en bodylotion som bliver kaldt en aftersun ?

I de fleste tilfælde er svaret det sidste. Mange aftersun produkter er også tit tilsat mentol, alkohol, eller parfume, som måske dufter og føles godt, men som bestemt ikke er anbefales værdigt, og da slet ikke hvis du er blevet solskoldet.

Noget af det bedste du kan gøre hvis du er blevet forbrændt, er at købe en tube ren aloe vera. Smør det på de områder hvor skaden er sket og smerten vil hurtigt fortag sig igen. For nogle år siden var jeg på roskilde med nogle venner, en pige i vores lejer blev mildest talt pænt rød. Heldigvis havde jeg en tube aloe vera med, og allerede dagen efter, var farven langt mindre rød.

Ren aloe vera kan købes i matas eller helsekost butikker til ca 100 kr for 150 ml

Du kan også købe det i bilka eller Føtex for ca 35 kr for 150 ml. Begge er økologiske og indeholder 99 % aloe vera.


Bruger du aftersun ?